Nationalisme - Hvad fanden er det?

Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.

onsdag den 14. marts 2012

Montesquieu


I dag d. 16 maj 1748 udgav jeg, Charles-Louis de Secondant , baron de La Bréde et de Montesquieu, bogen “De l’esprit des lois” (“Om lovenes ånd”), hvor jeg redegør for mine tanker om de mest hensigtsmæssige styreformer i samfundet. Jeg mener, at det er nødvendigt at dele samfundet på sådan vis at alle - borgere, bønder, tiggere, kirken, adelen, et cetera - bliver tilgodeset på bedste vis.

Jeg har derfor i min bog beskæftiget mig med en tredeling af magten, hvor de tre er uafhængige instanser. Min opfattelse og ide bag denne tredeling går ud på at fordele magten retfærdigt, hvor monarkiet ikke mister al sin magt, men får en mindre indflydelse - da monarkiet stadig er den mest hensigtsmæssige styrform.
Tredelingen består af en lovgivende myndighed, hvilket parlamentet skal stå for. En udøvende magt, hvilket selvfølgelig skal ligge hos kongen. Sidst, men ikke mindst den dømmende myndighed, som er lagret i domstolene.
Denne tredeling af magten mener jeg, er den bedste styreform både for samfundet helhed og selve individet. Efter min egen overbevisning bør denne tredeling være bedre end absolutismen, da kongen som enevældig hersker nemt kan påvirkes og svækkes i sin overbevisning og dømmekraft. Derfor er det bedre at dele magten ud og lade rationalismen råde, og netop lade fornuften komme i højsædet.

-  Charles-Louis de Secondant , baron de La Bréde et de Montesquieu

Ècrite par: Catheriné, Juliét, Christophér, Madsé et Stiné de 1.y

(datoen er ikke korrekt. Årstallet er pis'fint)
Skrevet af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)