Enevælde i Danmark - Gruppe 5

Spørgsmål til kapitlet

Hvad var det bærende i Ludvig 14.'s styre? Det bærende i Ludvig 14.s styre var, at Ludvig mente at staten var ham. I stedet for lejetropper blev der oprettet en national hær, hvor bønderne blev indskrevet som soldater. Han lavede en effektiv skatteinddragelse og svækkede adelen ved at vælge sine embedsmand blandt bønderne. Hvad skulle det ceremonielle hofliv tjene til? Hofetikken skulle understrege kongens ophøjede og dominerende position. Hvilke rettigheder og forpligtelser fik handelskompagnierne? Handelskompagnierne fik lov til at have en hær og fik overdrevet fjernhadelen. De fik monopol på at handle på bestemte områder i verden og eneret til at hjembringe til bestemte havne og lavere afgifter end de andre. Handelskompagniernes hære gjorde at de etablerede handelsstationer som førte til kolonier. Hvilke lande deltog i trekanthandelen? I trekantshadelen deltog, Spanien, Portugal, England, Frankrig og Nederlandene. Hvorfor fik Nederlandene så stort et økonomisk opsving? De fik så stort økonomisk opsving, fordi de da de blev frigjort fra Spanien havde Amsterdam som var den rigeste by, hvilket tiltrak kvalificerede befolkningsgrupper med særlige kvalifikationer. De havde desuden religiøs tolerance og en stor havn til tiltrak. Hvorfor fik England ikke enevælde? England fik ikke enevælde, fordi magtbalancen mellem kongemagt, adel og borgerskab udviklede sig anderledes og i retning af demokratiet i stedet. England overtog Spaniens dominans på havet hvilket gav økonomisk fordel. Englands sociale grupper blev udviskede, fordi lavadelige bønder overtog godser og bønderne mistede deres jord. Det medførte at mange søgte mod byerne og håndværksproduktionen steg. Senere forsøgte kongen at få magten, men han blev fanget og henrettet, hvilket gjorde at parlamentet fik større magt.    Stikord til enevælde i DK ·      Indført i 1660 efter krigene mod Sverige, da Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge. ·      Sluttet i 1848 ·      Frederik 3. var konge, da enevældet blev indført ·      Frederik 3. Indførte i 1661 Enevoldsarveregeringsakten, som gav ham uindskrænket magt som konge valgt at Guds nåde.  ·      Demokratiet blev indført med Junigrundloven i 1849 ·      Kongemagten blev gjort arvelig ved kongeloven i 1665 ·      Adelens privilegier blev begrænset ·      Laugene fik monopol på at drive håndværk og handel og udvalgte erhverv blev støttet ·      Der blev indførselsforbud mod varer, som man ønskede skabt i DK som fx silke Kilder: Overblik, http://www.natmus.dk/sw19022.asp - Nationalmuseets hjemmeside Frederik 3. Frederik 3. blev født d. 18. Marts 1609, som næstældste søn af Christian d. 4. Han blev konge af Danmark efter sin far, da hans bror Christian døde, og Frederik regerede landet fra 1648-1670. I 1624 blev begyndte Frederik at studere på Sorø akademi og blev meget lært indenfor teologi, naturvidenskab, oldkyndighed og statsret. Han blev i 1643 gift med Sophie-Amalie af Braunschweig-Lüneburg, som han fik otte børn med. Frederik 3. Blev i 1648 kronet og måtte underskrive en streng traktat, da han havde levet så meget af sit liv i Tyskland, at man frygtede Tysklands indblanding i hans regering. Han lod de første år landet styre af embedsmænd og rigsrådet, men da der opstod konflikter fjernede han to af rigsrådets mest magtfulde skikkelser, Hannibal Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested. Danmark gik i 1657 i revancekrig mod Sverige, som Danmark tabte og mistede Skåne, Hallland og Blekinge og Bohuslän. Da krigen sluttede i maj 1660 var der uenigheder mellem samfundsklasserne og det udnyttede Frederik d. 3 med borgerene og de gejstlige på sin side samt den nyligt erhvervede folkelige popularitet, så han på stændermødet i 1660 fik annulleret håndfæstningen og indført enevældet.  Den store danske Danskehistorie Wikipedia Overblik