Nationalisme - Hvad fanden er det?

Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.

onsdag den 14. marts 2012

Jean-Jacques Rousseau


Jeg, Jean-Jacques Rousseau, mener at alle mennesker er født lige. Mennesket er fra fødslen frit og åben for alt. Børn skal derfor opdrages så frit som muligt . Min moder døde ved fødslen, og min fader forlod mig, da jeg var 10. Jeg ved derfor, at man blot skal lade børn være frie individer - Lade dem leve som de vil, så de kan forme deres eget liv.  

Jeg er klar over, at det er nødvendigt at ofre noget af sig selv for at blive en del af fællesskabet. Vi må ofre den naturlige frihed. Til gengæld får vi de rettigheder, som er bestemt i det pågældende samfund. Mennesket er født frit og har den naturlige frihed, når det bliver født. Lige så snart mennesket skal tage stilling til andre mennesker og et samfund, bliver det nødt til at give afkald på noget af den frihed for at kunne leve i samfundet. Til gengæld får man en anden slags frihed, nogle rettigheder for hvem man er, og hvad man ejer. Man kan sige, at man opnår en “frihed under kontrol” i samfundet.

Jeg mener, at hvis man kan bryde loven uden at blive straffet for det, så er ens handling lovlig, da det altid er de stærkeste, som bestemmer. Så i virkeligheden handler det om at være den stærkeste.

Jeg håber, at franskmændene vil se, at de har ret til deres frihed og rettigheder, og at de i sidste ende vil bryde ud af deres lænker.

Af Maria, Kristian, Samera, Hung og Tine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar