Nationalisme - Hvad fanden er det?

Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.

onsdag den 14. marts 2012

François-Marie Voltaire


Efter min hjemkomst fra England, hvor jeg blandt andet har studeret konstitutionelle monarki og den religiøse tolerance i landet, har det yderligere forstærket mit syn på de menneskelige rettigheder.
I England blev jeg præsenteret for John Lockes tankegang om, at mennesket ved fødselen er frit ved alle forestillinger om verdens sammenhæng. John Locke mente ikke, at der fandtes nogen medfødt opfattelse af hvordan tingene hang sammen, men derimod at mennesket sanser, indlærer og erfarer og ud fra dette dannes den menneskelige bevidsthed.
I følge mig skulle alle se verden på samme måde og have retten til at sige hvad man mener og udvikle sig til den man ønsker at være. Verden kunne blive et bedre sted og mange konflikter kunne undgåes, hvis vi som mennesker så på hinanden som ligestillede individer i stedet for at hæve os over hinanden.
Jeg er muligvis uenig i hvad andre siger, men jeg vil til døden forsvare Deres ret til at sige deres meninger og ytre deres holdninger.
Mennesket formes efter sine omgivelser og ligeledes er religion også en indlært viden. Derfor mener jeg, at religion hører hjemme i privatlivet og aldrig kan blive statsanliggende.  

Jeg ved, at mange herskere rundt i Europa er i mod min åbenmundethed , men jeg tror på, at mine holdninger er vejen frem.

Skrevet af Lea, Tobias, Lise, Christine og Nanna.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar