Danmarks Trøst

Af Cathrine, Hung, Prithika og Sebastian

N.F.S. Grundtvig ”Danmarks Trøst” 1820

Danmarksbillede: I Strofe 2 skriver forfatteren:

”Langt kønnere Egne, vil gerne vi troe,
Kan Fremmede udenlands finde,”
Danmark er måske ikke så kønt som i udlandet.

”Men Dansken har hjemme, hvor Bøgene gro
Ved Strand med den fagre Kjær-Minde[1], ”

Men vi har bøgetræer og strande med masser af kønne blå blomster.

”Og deiligst vi finde, ved Vugge og Grav,
Den blomstrende Mark i det bølgende Hav!”   

Forfatteren skriver at danskere har det bedst med at være i Danmark fra de bliver født til de dør.

I strofe 3 står der:

Langt større Bedrifter for Ære og Sold,
Maaske saa Udlænding man øve,
Omsonst dog ei Danemænd førde i Skjold,
Med Hjerterne Løve ved Løve;
Lad Ørne kun rives om Jorderigs Bold!
Vi bytte ei Banner, vi skifte ei Skjold! 

Forfatteren er meget stolt af vores vikingefortid, men udlændinge vil måske ikke synes at det er vigtigt. Dog mener forfatteren at vi har sat vores præg på verden. De sidste to verselinjer siger at vi ikke vil overgive os uden modstand.

Strofe 4 lyder:

Langt klogere Folk er der sagtens om Land,
End her, mellem Belter og Sunde,
Til Huus-Behov dog vi har Vid og Forstand,
Vi vil os til Guder ei grunde,
Og brænder kun Hjertet for Sandhed og Ret,
Skal Tiden nok vise: vi tænkte ei slet! 

Forfatteren siger at der måske er klogere mennesker i udlandet, men vi har dog forstand på hus og hjem. Vi er ærlige og søger retfærdighed og har ikke onde hensigter.

I strofe 6 står der:

Langt mere af Malmen: saa hvid og saa rød
Fik andre i Bjerg og i Bytte,
Hos Dansken dog findes det daglige Brød
Ei mindre i Fattig-Mands Hytte,
Og da har i Rigdom vi drevet det vidt,
Naar Faa har for meget og Færre for lidt.

Danmark har måske ikke så meget, men vi klarer os nogenlunde. Sidste linje siger at det er bedre at mange har det godt end få der har det bedre.