Enevælde i Danmark
Enevælde kan også kaldes absolutisme eller despotisme og defineres som en persons suverænitet over magten i et land, områder eller befolkningsgruppe. Enevældet karakteriseres ved en stærk statsmagt, hvor kongemagten sikres ved en stærk hær. Ved et enevældigt styre føres der merkantilistisk politik, som betyder, at man skal eksportere mere end man importerer og derved lægge stor vægt på handel med kolonier.
Enevælden startede i Danmark ved et statskup i 1660. Efter krigene mod Sverige lå Danmark i ruiner , deres økonomiske situation var derfor i krise. Frederik d. 3. indkaldte derfor stænderne (de forskellige befolkningsgrupper) til et møde for at finde en løsning på landets dårlige økonomi. Ved mødet deltog repræsentanter fra den adelige, gejstlige og borgerlige stand, men ingen repræsentanter fra bondestanden. Nogle af repræsentanterne fra de gejstlige og borgerlige stande foreslog kongen at ændre forfatningen til at regeringsmagten blev arvelig.
Før skulle kongen vælges af de adelige og embedsmænd og derved underskrive et dokument om begrænset magt.
Livet som bonde under enevælde
I 1700 tallet levede ca. 80% af befolkningen på landet. Landsbyerne bestod ofte af 10-20 gårde, men der var dog forskel på størrelserne af landsbyerne. Befolkningen på landet var selvforsynende med daglige råvarer.
Livet som herremand under enevælde
Herremændene ejede ofte sognet og bestemte hvem, der skulle være præst. Da mange af herremændene havde flere godser, var jorden i praksis ejet af nogle få 100 familier. Herremandens familie var meget traditionel. Damen var hjemme og passede børnene og huset, mens manden var på forretningsanliggende og repræsenterede familien udadtil.
Livet som præst under enevælde:Præsten mistede sin magt til kongemagten. Nu var kongen kirkens overhoved, så kirken og kongen havde et fælles mål om at oplyse befolkningen, så de kunne forstå Guds ord og kongens lov. Det var derfor pligt, at man regelmæssigt skulle deltage i en gudstjeneste . Menigheden skulle ikke kun opdrages til fromme kristne, men til lydige undersåtter.
Livet som konge under enevælde:
Kongen havde den fulde magt, og alt, hvad han sagde, var lov. En af de vigtigste konger i Danmark under denne tid var Frederik d. 3. Han prøvede at genopbygge sit land igen efter kampen mod Sverige.
Han havde et godt liv og et kæmpe hof under sig og kunne slå alle ihjel, som var imod ham.
Referenceliste:
http://www.natmus.dk/sw19022.asp
http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/tidlig-enevaelde/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/enevaeldens-indfoerelse-1660-1661/
http://danskekonger.dk/kongerne/frederik-3
Skrevet af Mogens, Louise, Tobias, Hung, Lea og Nanna.
Vi er en naturvidenskabelig 1.g klasse på Svendborg Gymnasium. Vi har som linjefag bioteknologi, matematik og fysik. Denne blog er om et forløb om nationalisme og nationalidentitet, hvor dansk faget og historie faget arbejder sammen om at give os et bredt indblik på den danske nationalisme.
Nationalisme - Hvad fanden er det?
Nationalisme – hvad fanden er det?
Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.
Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.
Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.
Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.
Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.
Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.
Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.
God fornøjelse!
Mads, Kristian, Julie og Christine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar