National Undertrykkelse skabte fællesskab

National undertrykkelse skabte fællesskab

Af Kristoffer Bliksted, Mikkel Hammelsvang Christensen, Hung Vo Bao Nguyen og Tobias Søgaard Juul.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne. Det var en skæbnesvanger dag, der ændrede Danmarkshistorien. Selv i dag mindes Danmarks befrielse hvert år den 5. maj. Vi ser tilbage på de danskere, der tog kampen op mod tyskerne og gjorde en forskel for landet. Med sorg såvel som med stolthed.

I foråret for 72 år siden blev den danske bondegårdsidyl tilintetgjort – for en stund. Den danske befolkning blev opdelt i fædrelandssympatisører og danske nazister. Dette dannede grobund for en langvarig splittelse af nationen. Det skabte usikkerhed og frygt blandt den danske befolkning. Hele den danske nation var besat, inklusiv den smukke havneby ud til Det Sydfynske Øhav; Svendborg.

Svendborgensere med et mål

Ligesom i resten af landet ulmede utilfredsheden gennem Svendborg. Flere og flere besluttede efterhånden at gøre oprør mod den ellers overlegne tyske magt. Sabotage og illegale aviser var bare nogle af de midler, de i alt 381 frihedshungrende svendborgensere anvendte i kampen mod besættelsesmagten. Blandt disse tapre unge danskere var den 28-årige svendborgenser, Erik Dahl Nielsen.

Erik havde bopæl i Svendborg og var elev på navigationsskolen i byen. Han mødte sin skæbne den 19. april 1945, hvor han i forsøget på at likvidere en stikker måtte lade livet ved mødet med en tysk patrulje. Episoden fandt sted i Gerritsgade ud for det sted hvor legetøjskæden ’Fætter BR’ ligger i dag. Da dette foregik så tæt på vores hverdag, føler svendborgenserne en særlig stolthed for disse byfæller, som gjorde en forskel.

Nationen samledes

Disse grupper af frihedskæmpere voksede i takt med den stigende begrænsning af frihed. Folk følte sig mere og mere undertrykt og arrangerede fællesmøder med henblik på at hylde danskheden og nationen.

Under 2. Verdenskrig blev det forbudt at samles i store forsamlinger og prædike politiske budskaber. Derimod var det ikke forbudt at mødes til fælles underholdning. Dette udnyttede den danske befolkning, og snart mødte danskere jævnligt op til fællessang rundt omkring i det danske land. Den såkaldte ”Alsang” bestod af, at samtlige danskere gjaldede i kor og sang danske fædrelandsviser som ”I Danmark er jeg født”, ”Kong Christian stod ved højen mast” og selvfølgelig ”Der er et yndigt land”. Alsangen blev brugt som et våben og provokation mod tyskerne i og med at begivenhederne sendte et budskab om, at danskerne stod sammen og følte en stærk nationalfølelse til deres fædreland.

Det er denne stærke nationalfølelse, som kom til udtryk og blussede op under besættelsen, der opildnede det danske folk til at gøre modstand og kæmpe for friheden.

Alle disse utallige sabotører, avistrykkere, likvidatorer, men frem for alt frihedskæmpere var villige til at give deres liv for fædrelandet. Danskheden og følelsen af at være knyttet til en kultur var en af de vigtigste faktorer, der medvirkede til at Danmark gjorde modstand.

Befrielsens betydning i dag

Den 5. maj 2012 er det præcis 67 år siden at de danske frihedskæmpere fik udbytte af deres arbejde imod tyskerne. Blod, sved og tårer blev omsat til hvad folket havde ventet på; frihed. Vi mindes de faldne med sorg over deres skæbne, men med stolthed og begejstring over deres mod og arbejde for fædrelandet. Det er folk som disse, der har ændret vores sammenhold som nation. Folk som disse, der, ved at kæmpe for sit land, samler nationen hvert år den 5. maj med en enorm stolthed over at være dansker.

Før besættelsen stod vi sammen, så splittede tyskerne os ad og nu står vi endnu tættere sammen. Som nation, som folk – som danskere.