Nationalisme - Hvad fanden er det?

Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.

søndag den 20. maj 2012

Den perfekte velfærdsstat


Den perfekte velfærdsstat



- Asger, Troels, Josephine og Samera

Onsdag d. 25. april besøgte vi Svendborg Museums magasiner, hvor en arkæolog og en historiker havde udvalgt fund fra fortiden, som vi skulle relatere til dansk identitet. Vi fandt bl.a. ud af, at ”DDSF” ikke står for ”De Danske Sprit Fabrikker” men for ”Denne Drik Skaber Fattigdom”.

En kold onsdag morgen kl. 08.15 mødtes vi uden for Svendborg Museums Magasin. Her blev vi mødt af arkæologen, Per og historikeren, Sara. De tog os med ind i mørklagte gange, hvor der ventede os et spændende rum med masser af historiske genstande.
Svært som det er, prøvede vi at definere danskheden ud fra de beretninger, vi fik fortalt. Vi stiftede bekendtskab med aviser, rationeringsmærker, illegale flyverblade og meget mere fra 2. verdenskrig, som alt sammen har haft betydning for Danmarkshistorien og dermed vores identitet.
Fra 2. Verdenskrig gik vi tilbage i tiden og så på nogle af museets ældste genstande. Et kranie fra en svendborgenser, en romersk sølvmønt, dannebrog og en model af Svantevit var nogle af de genstande, vi kiggede nærmere på, og vi prøvede ud fra disse at tyde, hvornår danskheden egentlig er opstået. 
Dog kom det mest interessante til sidst, da vi diskuterede den danske velfærdsstats betydning for det enkelte individ.
Her fik vi fortalt historien om Jens Vejmand, som arbejdede så meget og så hårdt, at konsekvensen blev en alt for tidlig død. Overraskende nok skete der ikke noget indgreb fra statens side, hvilket vi ikke ville acceptere som borgere den dag i dag.

Siden dengang har Danmark udviklet en solid velfærdsstat, som de fleste danskere værdsætter og ser som en væsentlig del af det at være dansk.
Men igennem tiden har velfærdsstaten alligevel svigtet, og der er stadig meget at forbedre.
I starten af 1900-tallet blev der fundet en flaske sprit på en fattiggård i Svendborg kort efter at gården var blevet nedlagt. Spritflasken var produceret af DDSF – De Danske Sprit Fabrikker og var gemt godt væk i en urkasse.
Folk på denne fattiggård drak altså sprit. Dette ved man med sikkerhed, da man har fundet et filmklip optaget på gården, hvor en mand sidder med en flaske sprit i hånden og siger: ”DDSF står for Denne Drik Skaber Fattigdom”, eftersom han blev spurgt, om han vidste, hvad ”DDSF” står for.
Denne historie viser, at selvom vi har en velfærdsstat, vil der altid være nogen, der falder igennem systemet.
Man kan altid forbedre velfærdsstaten, men at et land som helhed skal være fejlfrit, er og bliver en tanke langt ude i Utopia. Jens Vejmand er blot ét eksempel ud af mange, og selvom det er længe siden, har det stadig betydning for os i Danmark den dag i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar