Nationalisme - Hvad fanden er det?

Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.

mandag den 13. februar 2012

Præsentation af sagaer


Og her gik vi så og troede, at islandske sagaer var noget langtrukkent gejl fra vikingetiden om primitiv livsstil og mænd i lammeskind – og jo, det er det egentlig også. Man hører meget lidt om personerne, og man ved efter endt læsning fx stadig ikke, om Ravnkel i virkeligheden ligner Brad Pitt eller bare er en hulemand som andre vikinger fra historiebogen i 3. Klasse. Til gengæld ved vi med garanti, hvem hans oldefar, tipoldefar og gamle granonkel var – OG hvilke gårde de ejede.
Selve indholdet i sagaer er lige til en bestsellerkrimi med stakkevis af mord, intriger og skjult hierarki, men måden de er skrevet på gør det til fortællinger, der er yderst anvendelige, hvis man har søvnproblemer.
Og dog – hvis man går ind i teksterne, fortæller de gribende historier om en barsk periode i vores historie, hvor man levede efter helt andre værdier, end vi kunne forestille os i dag. Temaerne omhandler primært hævn og magt, hvor den enes sejr, er den andens død og man gjorde alt for at holde æren i behold.

Tid er sagaernes ven, for hvis man giver sig tid og væbner sig med tålmodighed til sagaerne åbnes en helt ny verden af spændende fortidshistorier.

Nanna, Anne Louise, Tine og Christine


Skrevet af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)