Nationalisme - Hvad fanden er det?

Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.

torsdag den 16. februar 2012


Referat af Ravnkels Saga 

Jeg giver dig to valgmuligheder, ”Du kan enten dø med æren i behold eller du kan gøre som jeg siger, og forlade det her sted med de få ting jeg tillader dig at tage med, og aldrig komme tilbage”, et citat Sam fremsiger, der ender med at give ham selv bagslag.
  
Ravnkel er en velhavende høvding, der har mange folk under sig. Med den magt han besidder, vælger Ravnkel at dræbe Torbjørns søn, Ejnar, da denne mand har reddet på Ravnkels hest, Frøjfaxe. Ravnkel havde advaret Ejnar mod at gøre dette, han havde nemlig svoret en ed på at dræbe den mand, der vovede at sætte sig op på hans hingst.
Som følge af drabet på sin søn vil Torbjørn hævne sig på Ravnkel ved at føre ham til Tinget. For at gøre dette muligt beder han sin nevø Sam om hjælp, og sammen drager de med en ved navn Torgier og hans bror Torkel sag an mod Ravnkel. Tinget afgør, at Ravnkel bliver dømt fredløs, men Sam er ikke tilfreds og mener, at Ravnkel må jages væk fra hans gård. Han rider derfor hen til Ravnkel og giver ham valget mellem døden eller livet langt derfra sammen med hans familie og mænd og de få ejendele, som Sam bestemmer, han kan få med. Ravnkel vælger livet og drager til en lille gård ved navn Lokhilla.  Efter at Ravnkel er flyttet langt væk, flytter Sam ind på Ravkels gamle gård, Adelbol.
Noget tid senere kommer Sams bror, Øjvind, hjem fra en søfart. Eftersom Ravnkel tørster efter hævn, vælger han at dræbe Øjvind, og herefter drager han tilbage til sin gamle gård Adelbol og overrasker Sam midt om natten. Han giver ham derpå valget mellem livet eller døden, præcis som Sam gjorde i sin tid. Som den ydmyge mand Sam er, vælger han livet og er nødsaget til at flytte til Leikskåle med sine mænd og kun de ejendele, som Ravnkel siger, han må få med. Sam ender med at dø som en gammel mand uden at få oprejsning over for Ravnkel. Ravnkel dør af sygdom og ligger nu på en gravhøj i Adelbol. Hans to sønner overtog høvdingedømmerne, Tore boede på Ravnkelssted i Lokhilla og Asbjørn på Adelbol. 

Skrevet af: Louise Le, Stine, Camilla og Samera 




Skrevet af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)