Nationalisme - Hvad fanden er det?

Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.

torsdag den 16. februar 2012


Referat af Ravnkels Saga 

Jeg giver dig to valgmuligheder, ”Du kan enten dø med æren i behold eller du kan gøre som jeg siger, og forlade det her sted med de få ting jeg tillader dig at tage med, og aldrig komme tilbage”, et citat Sam fremsiger, der ender med at give ham selv bagslag.
  
Ravnkel er en velhavende høvding, der har mange folk under sig. Med den magt han besidder, vælger Ravnkel at dræbe Torbjørns søn, Ejnar, da denne mand har reddet på Ravnkels hest, Frøjfaxe. Ravnkel havde advaret Ejnar mod at gøre dette, han havde nemlig svoret en ed på at dræbe den mand, der vovede at sætte sig op på hans hingst.
Som følge af drabet på sin søn vil Torbjørn hævne sig på Ravnkel ved at føre ham til Tinget. For at gøre dette muligt beder han sin nevø Sam om hjælp, og sammen drager de med en ved navn Torgier og hans bror Torkel sag an mod Ravnkel. Tinget afgør, at Ravnkel bliver dømt fredløs, men Sam er ikke tilfreds og mener, at Ravnkel må jages væk fra hans gård. Han rider derfor hen til Ravnkel og giver ham valget mellem døden eller livet langt derfra sammen med hans familie og mænd og de få ejendele, som Sam bestemmer, han kan få med. Ravnkel vælger livet og drager til en lille gård ved navn Lokhilla.  Efter at Ravnkel er flyttet langt væk, flytter Sam ind på Ravkels gamle gård, Adelbol.
Noget tid senere kommer Sams bror, Øjvind, hjem fra en søfart. Eftersom Ravnkel tørster efter hævn, vælger han at dræbe Øjvind, og herefter drager han tilbage til sin gamle gård Adelbol og overrasker Sam midt om natten. Han giver ham derpå valget mellem livet eller døden, præcis som Sam gjorde i sin tid. Som den ydmyge mand Sam er, vælger han livet og er nødsaget til at flytte til Leikskåle med sine mænd og kun de ejendele, som Ravnkel siger, han må få med. Sam ender med at dø som en gammel mand uden at få oprejsning over for Ravnkel. Ravnkel dør af sygdom og ligger nu på en gravhøj i Adelbol. Hans to sønner overtog høvdingedømmerne, Tore boede på Ravnkelssted i Lokhilla og Asbjørn på Adelbol. 

Skrevet af: Louise Le, Stine, Camilla og Samera 




mandag den 13. februar 2012

Præsentation af sagaer


Og her gik vi så og troede, at islandske sagaer var noget langtrukkent gejl fra vikingetiden om primitiv livsstil og mænd i lammeskind – og jo, det er det egentlig også. Man hører meget lidt om personerne, og man ved efter endt læsning fx stadig ikke, om Ravnkel i virkeligheden ligner Brad Pitt eller bare er en hulemand som andre vikinger fra historiebogen i 3. Klasse. Til gengæld ved vi med garanti, hvem hans oldefar, tipoldefar og gamle granonkel var – OG hvilke gårde de ejede.
Selve indholdet i sagaer er lige til en bestsellerkrimi med stakkevis af mord, intriger og skjult hierarki, men måden de er skrevet på gør det til fortællinger, der er yderst anvendelige, hvis man har søvnproblemer.
Og dog – hvis man går ind i teksterne, fortæller de gribende historier om en barsk periode i vores historie, hvor man levede efter helt andre værdier, end vi kunne forestille os i dag. Temaerne omhandler primært hævn og magt, hvor den enes sejr, er den andens død og man gjorde alt for at holde æren i behold.

Tid er sagaernes ven, for hvis man giver sig tid og væbner sig med tålmodighed til sagaerne åbnes en helt ny verden af spændende fortidshistorier.

Nanna, Anne Louise, Tine og Christine


Ravnkel Frøjgodes saga og moderne vikinge referencer

De moderne referencer til vikingetiden passer med, at man i sagaen får et indtryk af, at de er hævngerrige og på ingen måde er bange for at slå ihjel. De er også ubarmhjertige og nådesløse. Man bruger vikingereferencer i reklamer til at brande produkter som holdbare og slidstærke. Rejsebureauer og sejlklubber, i det hele taget noget med vand, bruger også vikingetiden til at skabe referencer, hvilket passer godt til Ravnkel Frøjgodes saga, da man møder Øjvind, som er sømand.
   Et andet eksempel på en reference til vikingetiden er i sport, når man har vikingehjelm på. Her bruger man vikingerne som symbol på styrke. En undtagelse er dog til referencerne, at Sam og Torbjørn, i stedet for at være nådesløse, vælger at vise nåde og være barmhjertige, hvilket i sidste ende går galt for dem.

Gruppe 6, Asger, Hung, Julie og Signe

Den aktuelle Saga:

Selv om Ravnkel Frøjsgodes saga er skrevet for mange år tilbage, er der stadig mange vigtige faktorer vi kan refererer til i dag. For det første er der banderne, og hvordan ære nogle gange kan resultere i voldelig adfærd, og for det andet er der tanken om hvordan vores samfund ville være, hvis vi havde samme retssystem som under sagaen.

Der er enkelte subkulturer der kan sammenlignes med vikingerne fra sagaen, blandt andet bander og Mafiaen. Her handler det meget om ære og magt, og i Mafiaens tilfælde også om slægtens ære. De vil gøre alt for at bevare disse ting, og det er disse handlinger der nemt bliver meget voldelige. Lige som under sagaens tid er det de mægtige personer der er stærke, og det kan tydeligt ses på blandt andet bandeledere.

Krige i dag bliver også ført af samme grund som i sagaen: enten for at forsvare dit hjem, eller for at overtage andres lande så man selv får mere magt. Og også som i sagaen skal man passe på med at være for barmhjertig, for hvis du undervurderer din fjende slår de igen uden nåde.

Af Lea, Priyanka, Kristian & Sebastian.

Viking - udholdenhed og styrke

                         Viking - udholdenhed og styrke




De skandinaviske kæmper er brugt i utallige sammenhæng med produkter og rejser.
De bruges for det meste til at vise at produkterne, der skal sælges er slidstærke eller solide.
For eksempel har et internationalt, dansk firma taget navnet til sig. 
Firmaet hedder VIKING Life-Saving Equipment. De sælger alt fra redningsveste til pilotuniformer, så det er klart at de skal have et fængende navn der samtidig udviser kvalitet og robusthed, da disse produkter skal være med til at redde menneskeliv.


Et helt andet eksempel er GØL-pølser og Stryhns leverpostej som begge har en viking som et slags logo. I disse tilfælde vil firmaerne gerne have, at man skal føle en hvis nostalgi, når man spiser disse produkter. En god gammel dansk pølse der har en viking som logo, udviser danskhed og giver de pæredanske borgere en varm og glad følelse.



Skrevet af Josephine, Maria, Cathrine, Thobiaschh og Mogens.


Saga-samfundet

Et nybyggersamfund med agerbrug, kreaturavl og fiskerri. Samfundet bestod af emigranter fra resten af Skandinavien hovedsageligt Norge. Samfundet er opbygget godedømmer, som var styret af høvding. Høvdingene og deres slægte havde en individuel magtkamp mellem hinanden, og samfundet var generelt bygget op på ære mellem slægterne. Man dyrkede Nordisk mytologi, men var i en overgangsfase til kristendommen, som var bragt til landet af emigranter som havde været på togt sydpå. Der var en primitiv form for dømmende magt kaldet Tinget, når Tinget dømte var det en form for retningslinje. Man var ikke tvunget til at følge loven direkte.
Samfundet var i høj grad præget af ære, selvtægt, slægtsforhold, og magt.

~ gruppe 3