Nationalisme - Hvad fanden er det?

Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land”.

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge, og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K.

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.

fredag den 20. januar 2012

Fladlandsbeboernes land

Sangen ”Danas have”, skrevet af Kim Larsen i 1992, omhandler Kim Larsens opfattelse af Danmark. Sangen er bygget op af 6 strofer, hvoraf 3 af dem er omkvæd. I første halvdel af første strofe ser man Danmark som nation og Kim Larsen fokuserer umiddelbart på Danmarks geografi. Efter som Kim Larsen synger sig igennem teksten får man et mere og mere detaljeret og personligt billede af Danmark. Jo længere man lytter til teksten, desto mere dansk bliver den fx bliver Lykkehjulet og ”goe gamle Christiansborg” først nævnt i 5 strofe.

Kim Larsens sprog er simpelt dansk med få fremmedord og fordanskninger som ”c’est la vie” og ”rollerskated”, hvor sidstnævnte betyder ”sådan er livet”. Hans simple sprog med danske ord og traditioner understreger sangens tema.
Sangen omhandler Danmarks interne diskussion, om hvorvidt Danmark skulle være med i det nye EU. Hvordan Danmark gik fra en lille karakteristisk ”Danas have” til en del af den store Europæiske Union. Titlen, ”Danas have”, betyder fladlandsbeboernes land fordi ”Dana” er afledt af Danmark og betyder ”beboerne af det flade land”, hvilket er meget karakteristisk for danskere fordi man bor i et land som er uden bjerge. Titlen kunne ligeså godt hedde ”Danmark”, fordi mark og have begge er steder, hvor man dyrker sine afgrøder og lever.
Kim Larsen synes, at Danmark er en del af et større fællesskab, og han fortæller, at det er anderledes nu, hvor vi er med i EU, end førhen i ”Danas have”.

Kim Larsen & Bellami - Danas have:
http://www.youtube.com/watch?v=BuxnSijOhqw

”I et land uden høje bjerge”



Danmark er ikke et perfekt land, det har ikke nogen særlig bemærkelses værdi natur "ingen høje bjerge", vores land er lille og det både regner og sner, men alligevel er det et fantastisk land - fordi folket er godt, vi tager imod fremmede og det er et dejligt land at bo i. 

”I et land uden høje bjerge” af Mikael Falk fra albummet vor herre. Sangen er bygget op med krydsrim i 2. og 4. vers. Der er 9 strofer og i alt 31 vers.

Titlen på sangen hedder ”I et land uden høje bjerge”.
Sangen giver et indtryk af, hvordan ”Danmark” er.
Han beskriver Danmark som et land uden høje bjerge, da vi ingen bjerge har. Vi er også en lille plet på verdenskortet, da vi er et lille land. Udover dette både regner og sner det i dette lille land uden bjerge. Selvom vi får indtryk af, at Danmark er et ubetydeligt land, har folket hjerter af guld, og man er altid velkommen, hvis man er fremmed. Vores flag har hverken stjerner, hammer eller sejl. Ja, selve flagets udseende er ikke noget særligt, men flagets historie virker ironisk. 
I strofe 6 menes der, at vi i Danmark har et hjerte af guld. Vi drikker os lykkelige, og i vores jord ligger vores fortid og fremtid. Meget af vores historie ligger begravet i jorden og vores brødføde ligeså.


Semantiske skema:

Naturen
Verdenen
Skjulte historier
Bjerge
Verdenskortet
Hammer
Land
Fred
Segl
Muld
Krige
Flasker
Stjerner
Verdensfred
Guld
Himmel
Fremmed
Flag
Regner
Tro
Verdenskortet
Sner
Kærlighed
Tro
Hjerte
Hjerte
Krige
Dyrke

Fred

Man kan se ud fra det semantiske skema, at han snakker om verdenen i forhold til Danmark, om den danske natur og om historien.

Modsætningerne i denne tekst er, krig og fred, leve og dø, plet på verdenskortet og borte, himmel og jord, fremmed og mit folk, guld og muld. Vi får et indblik i kontrasterne i Danmark, om Danmarks fortid, og om hvorfor dette land er vores stolte land. 

Lidt om lærdom



Hvis du sidder og ikke ved hvad en nation, ens nationalitet eller hvad nationalismen er, så kan du jo bruge to minutter på at læse med her, og så kan vi garantere for at du ved lidt mere om det. God fornøjelse.

Af Signe von Buchwald, Lise Skov, Priyanka Surendran, Hung Nguyen og Sebastian Scott Kirkeby Jensen.

Nation:

En nation er en betegnelse for et folk eller en gruppe der føler de kan identificere sig med hinanden. Man bor i et geografisk bestemt område, hvor man taler samme sprog, har samme kultur og en fælles historie, som binder en sammen, og som giver viljen til at holde sammen som nation. 

Nation stammer fra det latinske ord "Natio" som betyder "race" og "det, der er født".

Nationalitet:

Nationalitet er noget man føler og opfatter om sig selv. Det er følelsen af at høre til en nation, og følelsen af nationalitet kan derfor være påvirket af ens oprindelse, da landet man bliver født i også kan have en stor indflydelse på ens fædrelandskærlighed og nationalitet. Nogle mener at nationalitet defineres ved at man deler samme sprog, kultur og historie, og den enkelte kan også mene om nationalitet også bestemmes af om man er samme race og samme trosretning.

Nationalisme:

Nationalisme er en ideologi, som oftest er knyttet til opfattelsen af et fædreland, og ens kærlighed til sit fædreland. Nationalister kæmper for at bevare deres nations historie og kultur, ved at afgrænse nationen som et område, hvor befolkningen taler samme sprog og har samme kultur. Nationalismen lægger vægt på fødested og sprog, som integrerede dele af den nationale identitet. 

Den lille Havfrue eller Barack Obama


Den lille Havfrue eller Barack Obama

Lea, Emil, Stine og Troels

Hvornår har du sidst hørt en rigtig sønderjyde snakke sønderjysk. Har du overhovedet hørt en fynbo sætte i'er på enden af alle ord? Alle de smukke danske dialekter som tidligere var en del af det danske sprog forsvandt ind den store mikstur vi kalder rigsdansk. Men er rigsdansk nu ved at forsvinde ind i engelsk? 


Det er ikke blot sproget der er ved at forsvinde. Den lille havfrue er lånt til Kina. Vi ligger os på alle fire for EU. Vi ignorerer at USA lander på "dansk" grund med farlige krisfanger. Danmark er begyndt at droppe sin nationalitet bare for at kunne lege med de store drenge.
Medister og stegt flæsk er skiftet ud med China box og Pizza. Og det er ikke blot de nationale symboler som vi identificerede os med der er ved at forsvinde. Lokalsamfundet er også uddøende, vi snakke om den rådne banan der ligger hele vejen ned langs den jyskevestkyst, ned igennem langeland og videre ud til lolland-falster. Hvad skyldes det denne udvikling og hvorfor har Helle Torning Smidt og Lars løkke ikke gjort noget ved det? Kan det være fordi denne her udvikling er positivt. Hvis vi holder os isoleret og indelukkede vil vi ikke få del i investeringerne de store lande gerne vil lave i Danmark. Vi hører næsten hver uge at vi har asiatiske investorer der kigger på Danmark, det er vel positivt? Desuden kan man stille sig selv spørgsmålet om nationaliteten i Danmark overhovedet er ved at forsvinde. Vores modstand til euroen har aldrig været større og i sidste weekend så vi et hav af mennesker der støttede Dronning Margrethe II og kongehuset. Det er selvfølgelige altid klogt at holde sig gode venner med lande som USA og Kina. Og et lille land som Danmark har vel brug for at få en del af lagkagen?

Natasjas verden


"I Danmark er jeg født", synger Natasja, men hun står med et ben i både Danmark og Sudan, hvor hendes far bor. Hun føler sig hjemme begge steder, men kan ikke finde det helt rigtige fodfæste, fordi hun er "hende den lille mørke dér" i Danmark og "blegfisen" i Sudan. Hun vil have det bedste fra begge verdener, men føler ikke, at det accepteres. 

Af Tobias Juul, Asger Øgelund, Samera Nagaraja og Tine Skytte

Teksten er bygget op af 35 strofer, som alle er med enderim. Det giver en god rytme, hvilket jo er vigtigt eftersom, det er en tekst til en rap. Natasja bruger meget talesprog og slang, men bruger også mere formelt sprog, især når hun refererer til gamle danske tekster af f.eks. H.C. Andersen.

Ironi er der heller ikke brugt lidt af, når hun f.eks. skriver, at det er i Danmark, hun vil slå sig ned og bygge sin bondegård. Det er selvfølgelig ikke noget, hun vil, men mere et tegn på, at det er i Danmark, hun vil slå sig ned. Desuden kan det se, at hun bruger et meget dansk symbol ligesom for at gøre situationen mere paradoksal. Hun bruger også ironi, når hun skriver, at "hesten den er købt og døbt af bin laden". Hun prøver at gøre op med danskernes frygt for det fremmede ved at bruge humor og beskrive Sudan som et land, som ikke har styr på noget, selvom hun ved, at virkeligheden er en anden.
Når hun beskriver sig selv som det sorte får, er det, fordi hun mener, at hun skiller sig ud blandt alle "de hvide" i Danmark. 

Natasjas billede af Danmark

I den første del beskriver Natasja Danmark som landet med muligheder. Det er her, hun kan stifte karriere og have sin frihed. Det kommer til udtryk, når hun synger ”skal ik’ giftes væk”. Hun savner sine rødder fra Sudan, men det er ikke dér, hun vil slå sig ned og blive gift. Hun nævner også de fordomme, som hun møder i Danmark. Hun beskriver sig selv som "det sorte får", og når folk spørger hende, hvor hun er fra, så svarer hun "Islands Brygge, det da klart". Selvom hun møder fordomme, føler hun sig alligevel mindst ligeså dansk som alle andre danskere, selvom hun har en anderledes baggrund. Det er i Danmark, hun er født, og hendes modersmål er dansk - hvilket især kommer til syne, da hun jo synger og skriver på dansk. Det kan folk dog ikke helt forstå, og de bliver ved med at spørge og betragte hende "som hende den lille mørke dér".

I den anden del får vi et indblik på ”bagsiden” af Danmark. Christania er en del af Danmark, selvom miljøet er meget anderledes i forhold til resten af Danmark. Hun sammenligner sig selv med hashen – den er også rodløs og grænseløs, præcis som hun ser sig selv. Hendes egen nationalitet er ikke bundet til ét sted. Når hun befinder sig i Danmark, savner hun Sudan, og når hun er i Sudan, savner hun Danmark. 

Kilde: http://a.bimg.dk/node-images/106/2/620x411-c/2106080-natasja.jpg

Hendes nationalssplittelse mellem Danmark og Sudan kommer godt til udtryk. Igen og igen spørger hun sig selv: "Hvor hører jeg hjemme?". Selvom at Danmark er et lille, koldt land med mange fordele. længtes hun efter sine rødder i Sudan. Det er to vidt forskellige lande, men de har en ting tilfælles - begge steder bliver hun identificeret som en fremmed.

Natasja ser Danmark som et borgerligt og liberalistisk land, hvor hun har mange muligheder, men også hvor fordommene tit kan være barske. Ikke desto mindre ser hun Danmark som landet, hvor hun har rod, og hvor hun hører hjemme.

Link til sangen: http://www.youtube.com/watch?v=O9pa_itcXCk 

Natiolisme - hvad fanden er det?


Nationalisme – hvad fanden er det?

Og her sidder vi så. Lænket til de sorte borde på Svendborg Gymnasium og tvunget til at gøre nationalismen interessant og fangende, og hvis ikke det var fordi nationalismen mest af alt minder om Dansk Folkeparti og Pia K i en badekåbe af dannebrog, ville det måske være noget mere spændende.

Og nationalismen er faktisk meget mere end det og faktisk også en smule interessant – i modsætning til, hvad Pia ville være uden en badekåbe.

Nationalismen er langt mere end tørre historiebøger og propaganda fra 2. Verdenskrig. Nationalismen er det, der samler os som folket fra det kolde nord. Det der får os til at iklæde os en vikingehjelm og skabe en illusion om, at vi stadig er ligeså så store, som vi var dengang. Det der får flere 1000 halvfede blege danskere til at skråle med på Oehlenschlägers hit fra 1823, ”Der er et yndigt land” .

Nationalismen er det, der får Michael Falch til at skrive en kærlighedserklæring til det lille land uden bjerge,  og den bredspaltede sanger Kim Larsen til nostalgisk at genkalde sig billeder af dengang vi så lykkehjulet og spiste rødgrød med fløde. Det er det, der får Natasja til at længes mod varmere himmelstrøg, velvidende at hun altid vil vende hjem til Christiania og sin bondegård.

Det er den, der er skyld i at folk vifter med det rød-hvide flag på enhver royal mærkedag.
Det er nationalismen, der får Danmark til at samles nytårsaften kl. 18 foran flimmerkassen og høre en højtidelig gammel dame skamrose og perfektionere Danmark og øerne. - Selvom det for mange danskere bare er en undskyldning for at tilbringe natten i hegnet og fastholde vores stolte førsteplads på drukranglisten. Så kan vi altid dagen derpå iklæde os badekåben og ynke lidt med Pia K. 

Her på 1.ys blog kan du i den kommende tid blive meget klogere på, hvad nationalismen er, og hvorfor Danmark er sådan et yndigt land.

God fornøjelse!

Mads, Kristian, Julie og Christine.